Landskabsplan for et rekreativt område "Englebakkerne" formet af overskudsjord

Landskabsplanen for “Englebakkerne byder både på aktiviteter og mødesteder og en øget biodiversitet

Overskudsjord er med til at forme landskabet som består af en masse bakker der på sigt forbindes med broer

 TEMA

Landskabsplan, overskudsjord, rekreativt landskab, biodiversitet

ÅR

2022

KUNDE

Næstved Kommune

LINK


Landskabsplan for et nyt rekreativt område i Næstved

Planværkstedet har i samarbejde med Opland og Næstved Kommune skitseret en landskabsplan for et helt nyt rekreativt område i Næstved. Området skal etapevis, over de næste 20-25 år modelleres af 2,5 millioner ton overskudsjord fra byggerier, og er således med til at opfylde Næstved Kommunes jordstrategi.

Området skal supplere og aflaste de øvrige bynære rekreative landskaber og skabe nye oplevelser og aktivitetsmuligheder for Næstveds borgere, foreninger og gæster. Ud over de mange aktiviteter som planen lægger op til, foreslås området indrettet med et gennemgående “dalstrøg” hvor der etableres småsøer og arealer som sikrer en øget biodiversitet og plads til udeundervisning. Planen er blevet til via en omfattende borger og interessentinddragelse og i tæt samarbejde med områdets naboer, brugere, lokale klubber og foreninger. Undervejs har det politiske udvalg været involveret.

Planværkstedet været tovholder på projektet og har stået for idéudvikling af aktiviteter, skitsering af landskabsplanen, formidling samt tilrettelæggelse og facilitering af borgerinddragelsen.